tirsdag, februar 17, 2026
ForsideAutomationsløsningerNy direktør skal styrke BILA Logistics' internationale satsning

Ny direktør skal styrke BILA Logistics’ internationale satsning

Kenneth Krog Madsen er udnævnt som ny CEO for BILA Logistics, en ny enhed under BILA Group. Med erfaring fra ledende stillinger i blandt andet Stevanato Group, Grundfos og Novo Nordisk, bringer Kenneth Krog Madsen både omfattende teknisk og strategisk indsigt til BILA Logistics. Den nye CEO får base hos Sealing System i Grindsted, som BILA Group overtog i 2024, og hvor den nye enhed har sit hovedsæde. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

“Hans kompetencer kombinerer teknisk indsigt og strategisk forståelse. Det matcher perfekt, at BILA som automationsspecialist tilbyder alt under ét tag – fra konceptudvikling til konstruktion, implementering og service,” udtaler Jan Bisgaard Sørensen, CEO i BILA Group.

Den overordnede opgave bliver at samle og sikre en øget udnyttelse af de interne synergier i BILA Logistics. Det skal komme både kunder og medarbejdere til gode i form af højere produktivitet og effektivitet.

“Det er præcis, hvad jeg har erfaring med: at bygge organisationer op – både indadtil og udadtil. Det vil ruste vores kunder og samarbejdspartnere i hele verden til fremtidens internationale krav til logistik og automatisering,” udtaler Kenneth Krog Madsen.

Han forventer, at BILA Logistics inden for få år vil udvide sin kundebase betydeligt, så den ikke kun dækker skandinaviske virksomheder og deres afdelinger i udlandet, men også markeder i Tyskland og det øvrige Europa.

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Most Popular

Recent Comments