fredag, januar 2, 2026
ForsideAutomationsløsningerNikodan opkøber Techmatic for at styrke automation og robotteknologi

Nikodan opkøber Techmatic for at styrke automation og robotteknologi

Opkøbet samler to danske virksomheder med fokus på procesudstyr og automatiseringsteknologi. Målet er større innovationskraft og mere komplette løsninger.

Den 11. september 2025 overtog Nikodan Process Equipment A/S virksomheden Techmatic ApS. Det oplyser Nikodan i et opslag på Linkedin. Med opkøbet samles to aktører inden for procesudstyr og industriautomation, hvilket ifølge selskaberne selv vil styrke deres samlede kompetencer og udvide kundegrundlaget.

“Vi ser store muligheder i at kombinere Nikodans erfaring inden for proces- og produktionsløsninger med Techmatics ekspertise i automation og robotteknologi. Sammen kan vi skabe nye standarder i branchen,” udtaler Brian A. Munkgaard, CEO for Nikodan Process Equipment.

Techmatic har specialiseret sig i automations- og robotløsninger, mens Nikodan leverer integrerede systemer og processudstyr til industrien. Ved at samle deres ekspertise forventer de at kunne tilbyde mere komplette og konkurrencedygtige løsninger til kunder i bl.a. fødevare-, pharma- og logistiksektoren. Opkøbet er en del af Nikodans langsigtede strategi om vækst og udvikling. De to virksomheder fortsætter nu som ét samlet hold.

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Most Popular

Recent Comments